Traditionen tro er der optakt til det Internationale Melodi Grand Prix på Radio Ballerup. Det er lørdag den 26. Maj 2012 mellem kl. 9.00 og kl. 12.00. Løjerne styres her på af de herrer Per Thygesen og Jim Rasmussen, der underholder med masser af de gode gamle uopslidlige hits, men også de nyere grand prix vindere. Har du et ønske, så send en SMS skriv RB Liv dit ønske og dit navn og hvor du befinder dig, og send SMS’en til 1220. Det koster 1. kr + alm SMS-takst. Der er ingen fortrydelsesret.

I morgen torsdag er der premiere på et nyt program på Radio Ballerup.
Programmet hedder Klub Torsdag, og det sendes fra klokken 18.00 – 21.00. Tre af radioens nyudklækkede unge går i luften med deres første udsendelse af det nye program Klub Torsdag. Der vil også ind imellem optræde en gæstestudievært, Kristoffer. I programmet kan man få banket trommehinderne klar til en tur i byen eller bare smage på ny fed elektronisk musik blandet med en af masse af det velkendte musik.
Så lyt endelig med fra i morgen torsdag mellem kl. 18 og 21.00.
Plade-expressens vært, Bjarne Rasch får onsdag den 23. Maj 2012 besøg af Mike Andersen. Det sker kl. 17.00, hvor de vil få sig en snak om, hvad Mike går og laver udover at spille en masse fed musik.
Mike er lige udkommet med en nyt album “Mike Andersen”, hvorfra vi helt sikkert kommer til at høre en masse lækker blues musik.
Lyt endelig med onsdag den 23. maj 2012 kl. 17.00. Det må du ikke gå glip af.
Joan Ørting er uddannet som teaterinstruktør og arbejdede tidligere ved børne- og ungdomsscenen Gawenda i Gladsaxe. Hun har i dag Danmarks største sexologuddannelse på Christianshavn og i Ribe. Hendes CV er langt og rækker vidt – fra Danmark, til Indien, over London, Holland og hjem igen. Hun er uddannet sexolog, kognitiv terapeut, life-coach, teaterinstruktør,, forfatter, skuespiller og meditationslærer. Se mere på hendes hjemmeside: www.joanoerting.dk
Joan Ørting besøger Radio Ballerup mandag d. 21. maj kl 20. Lyt med og hør en skøn Qvinde fortælle om sit liv – det bliver ikke kedeligt
. Nåede du ikke at høre interviewet, så lyt med her: Interview Joan Ørting
I morgen lørdag den 19.5.2012 besøger Aisha Bjarne Rasch i hans program “Plade-expressen“.
Det sker i anledning af, at hendes debutalbum udkommer på mandag den 21.5.2012. Så der er premiere mellem kl. 12 og kl. 14.00 i morgen lørdag på Radio Ballerup.
Aisha har rødder både i Danmark og i Somalia. Hun har sunget hele sit liv og er en meget erfaren musiker. Hun har bl.a. sunget kor for Savage Rose i 9 år. Alt dette og meget mere kommer vi helt sikkert til at høre om i morgen. Men vi skal selvfølgelig også lytte til en masse af numrene fra Aisha’s debutalbum.
Så lyt endelig med på 90,2 Mhz i morgen lørdag mellem 12 og 14.
Arbejdsdag for nogle – fridag for andre. Soldaterne holder ikke fridag – de arbejder med og for lokalbefolkningen i Afghanistan og mange andre steder i verden for at skabe tryghed og fred. Vi herhjemme støtter jer alt dét vi kan!
Vi har dagbog fra 4. deling, nye billeder og denne uge er det lykkedes at få hele 5 indslag fra vores drenge
Skønt! Endnu en hemmelig gæst er med på telefonen i første time af SR. Har du et forslag til en hemmelig gæst, du synes, vi skal tage fat i, så send os en mail: mb@radioballerup.com. 2. time er spækket med hilsener fra pårørende og venner
Dejligt!
NÆSTE UGE HOLDER SR FERIE. ISTEDET BRINGER VI LIVE INDSLAG FRA TORVEDAGEN I HEDE- MAGLEPARKEN. LYT MED FRA KL. 16!
Send dog alligevel både hilsener og musikønsker. Vi bringer hele baduljen fredag d. 1. juni
Larsbjerggård er porten til Harrestrup Ådal. Beskæftigelsesprojektet, som startede op sidste år, er et projekt for voksne udviklingshæmmede. De ansatte skal vedligeholde de grønne områder omkring gården, som ligger i yderkanten af Harrestrup Ådal ud til Harrestrupvej. Mona Bach har talt med de 2 ledere, Torben og Christian (deld 1), og nogle fra teamet, nemlig Charlotte Knudsen og Jan Dumbak (del 2). Lyt herunder, når de fortæller om hareunger, store træer, skøn natur og en fantastisk arbejdsplads!
Interview Projekt Larsbjerggard 1 del 240412
Interview Projekt Larsbjerggard 2 del 240412
Efter en frivillig pause fra musikken på mere end 7 år, vender sangeren og sangskriveren MORTEN REMAR tilbage til den danske musikscene med sit engelsk-sprogede og fjerde soloalbum ”In Person”.
De fleste kender nok MORTEN REMAR som sangeren og ophavsmanden til popklassikeren ”Jonathan”, han hittede med i starten af 90′erne med Back To Back, men MORTEN REMAR har også udgivet og medvirket på 17 albums siden sin debut i 1982, og stået bag Maria Montells internationale succes med bl.a. Didadi-sangen, som han producerede og var med til at skrive.
Den 52 årige familiefar til 3, sangskriver, producer og skuespiller besøgte Radio Ballerup, og i interviewet kan du høre hele 7 numre fra hans nye og meget roste album. Morten fortæller også om hans store passion; videnskab og motorsport. Læs mere om Morten Remar på hans hjemmeside: www.mortenremar.dk
Interviewet sendes søndag d. 13. maj kl. 13.
Nåede du ikke at høre interviewet på Radio Ballerup, så lyt med her: Interview Morten Remar 050512
Sarah besøgte Radio Ballerup den 10.5.2012. Det var i Jim Rasmussen udsendelse mellem 4og6.
Her fik Jim sig en snak med Sarah om det at være med i X-factor, tiden både før og efter. I mellem snakken får du en del af Sarah’s musik. Bl.a. vindersagen fra X-faktor 2011 og flere numre fra debutalbummet “Hjerteskud”, samt nyeste single “I can’t”, som ligger i vores rotation.
Så lyt med her.:Interview med X – Faktor Sarah Og Jim Rasmussen – Torsdag d. 10.Maj 2012














