Get Adobe Flash player
RB Sponsor
RB Netradio
Radio Ballerup Netradio 24/7 365 dage om året.

Winamp, iTunes Windows Media Player Real Player QuickTime

-----
På RB idag


Uge 29

 

DAGBOG FRA D 11/-19/7

3. gruppe ligger i Bastion og vi har lige fået 1 gruppe ind igen efter en uge i Beddown location i ørkenen. 2. gruppe hjælper for tiden englænderne med at holde vagt i patruljebase Clifton og kommer snart tilbage til DEL igen. Det meste af tiden i Bastion går med at køre sikings-eskorte opgaver og groundmoves. Heldigvis har vi også en del fritid hernede. Den går mest med at træne, spise, tage sol og spille vollyball og fortælle røverhistorier på kuffen.

3 gruppe har kørt nogle groundmoves fra Price til Hazrat, sammen med transporten, da vi er ved at overdrage Hazrat til britterne og derfor skal have alt det Danske materiel med hjem. Derudover har vi har også haft et par dage på skydebanen sammen med de afghanske sikkerhedsstyrker, hvor vi står force protection for de danske og engelske mentoring teams. Meget af tiden her går bare med at sidde nede i et køretøj og fortælle sjove historier . Man kan roligt sige at Bastion er noget mere stille og roligt, end hvad vi har lavet tidligere, men det er en god måde lige at komme ned på jorden, inden vi skal hjem til jer, hjemme i Danmark, om kun en uge. Det begynder at kunne mærkes på folk, at de gerne vil hjem, så vi er nødt til at holde hinanden lidt oppe på, at vi lige har nogle få opgaver, der skal løses, inden vi kan sætte os op i flyet i drage hjemad.

Endnu en gang glæder vi os helt vildt til at komme hjem til jer, og nu er det altså meget snart!

De kærligste hilsner 3. gruppe

 

Uge 27/29

 

Onsdag – I dag skulle vi rykke fra Price til et compound  øst for Saidan (Saidan er en by i vores ansvarsområde). Så vi kørte derud af med en masse køretøjer da det var med henblik på at ligge der i 11 dage. Så vi skulle have en masse forsyninger med så vi ikke på noget tidspunkt gik sultne i seng. Da vi kom frem begyndte vi at tage alle forholdsreglerne mod IED’er så vi var sikre på at der ikke var nogen der kom til skade pga det. Da vi havde oprettet vores sove steder  fik vi hurtigt noget at spise.

Torsdag – Om torsdagen lavede vi ikke andet end at sikre compoundet. Da vores opgave bare var at sikre det område mens ANA arbejdede med at få lavede checkpoints på Norzai hill (Et område syd/vest for Saidan).

Fredag – Om fredagen gik vi en lille patrulje for at se på de andre tropper der lå rundt om Saidan. Så vi gik op til nogle ANA der lå ca. 500 meter nord fra vores position og talte med deres advisor omkring hvad der foregik og hvordan det hele skulle forløbe. Da vi var der hørte vi et skud og vi fandt hurtigt ud af der havde været et overlydsknald oppe ved vores compound. Da vi er færdige med at snakke smutter vi tilbage til vores compound og beslutter os for at kører ned til 1. Deling. Efterfølgende går resten af dagen og natten bare med at holde vagt.

Lørdag – Efter et par dage i ørkenens varme var det tid til at rotere med 2. gruppe som kom fra Bastion om eftermiddagen, da vi havde overdraget hvad der skulle overdrages sad vi op og kørte første til Hazrat og derefter til Price for at pakke vores telt ned. Dette tog et par timer, og vi fik fyldt PMV’en helt op med køjesække og andet grej, fordi den var fyldt måtte vi alle, med undtagelse af Eskildsen og Kjærulff sidde op i MRAP’s, ikke at det gjorde os noget, men de to fik da deres formentlig sidste tur i Afghanistan i PMV.

Da vi ankom til Bastion fik vi tømt PMV’en igen og smidt os ind på en stue, det var intet mindre end fantastisk igen at mærke kulden fra aircondition!

Mandag – Dagen startede med praktiske gøremål, vi skulle have en overdragelse og se de steder som havde betydning for os i vores nye opgave, det var meget underligt at komme til en kæmpe lejr når man havde været vant til Price, Hazrat og Ørken de sidste mange måneder.

Efter overdragelsen fik vi tid til en tur i den amerikanske PX, alene det igen at gå rundt i noget der mindede om en større butik var en oplevelse, og vi fik da også købt et par småting.

Derefter var vi på pizzaria, der var åbnet et nyt pizzaria i Bastion som der blev talt godt om, så vi var nærmest nødt til at prøve det, det var en hyggelig lille tur, og pizzaerne var en kærkommen afveksling fra Feltrationer og cookhouse.

Tirsdag – Dagens opgave stod på at køre den danske Chef for ISAF 13 rundt i ansvarsområdet, en lille tur der tog os til Hazrat og Price, ikke særlig udfordrende, men dog alligevel en opgave der blev taget alvorligt. Til Hobels store glæde fik han lov til at sidde og hygge med chefen i cougaren, en opgave han bestemt ikke var glad for, men han fik chefen og hans følge til at grine mindst én gang, så helt slemt kan det ikke have været, selvom han fik det til at lyde sådan.

Onsdag – Ingen opgaver i dag, i stedet var der arrangeret en konkurrence i fodbold, hockey og volleyball, som altid var det sjovt at se hvor store konkurrencemennesker vi egentlig er, og hvor sure vi kan blive når vores hold taber, men alle hyggede sig alligevel.

Tordag – Vi havde til opgave at holde vagt for de danske advisere som underviser ANA rekrutter i militær teori og praksis. Det betød i realiteten at vi kørte et par køretøjer afsted som vi plantede i deres lejr hvorfra vi sikrede og var klar til at undsætte hvis der skulle ske noget, det skal siges at der aldrig har været hændelser før, så det var ikke særlig interessant, og de opførte sig alle pænt, bevares, der var langt til HØK, men så da et par ting som var lagt til højre ret.

I skrivende stund er der lidt over to uger til at vi kommer hjem, det er tydeligt at mærke på folk at det er op over, i hvert fald hvis man ser på indsatsen i træningscenteret, der bliver gået til den, men generelt er humøret højt og vi glæder os til igen at se vores kære!

 

Uge 26/27

Hej allesammen, håber i har det godt der hjemme. Det går stille og roligt i øjeblikket. 2. og 3. gruppe har roteret ind til Camp Bastion, hvor vi skulle ind og have ny opgave med sikring-eskorte. Vi har også fået til opgave at skulle sikre dem, der uddanner de nye ANA soldater ved noget der hedder AMTC’et. Vi har været oppe og sikre en parade for de ny uddannede ANA soldater, som var meget spændende at overvære, og som egentligt var ret sjovt at se.

Vi har fået LOB tilbage som har været meget savnet, og vi var alle rigtig glade for at se ham igen. Han er kommet sig godt og virker til at være fit for fight, så det er lækkert at omgås med ham og arbejde med ham igen. Nu skal vi sige farvel til Ravn, i morgen d.4/7, som har været til hjælp i delingen, og som vi er meget taknemlig for at kunne støtte os i de tidligere opgaver. Ellers er det stille og roligt i forhold til at ligge ude i en patruljebase. I Camp Bastion går tiden mest med at træne, og løse de opgaver der kommer, som ikke er mere tidskrævende, end man kan slappe af og få hygget sig grupperne imellem. Der har været stand-up show, og en super koncert med Die Herren, som var rigtig fed. Med sig havde de også den tidligere Danmarks mester i bordfodbold, som nogen af drengene forsøgte at ligge sig ud med, dog uden held. 1. gruppe er tilknyttet 2. deling i Camp Price, hvor de hjælper til med de opgaver, de nu får. De er savnet, men der går ikke så lang tid, før vi ser dem igen. Nu her om et par dage skal vi så rotere 1. gruppe med 2. gruppe, så der kan blive lidt aflastning for dem, der har været ude i noget tid. Vi glæder os allesammen til at komme hjem til jer igen, det ser vi meget frem til. Lige nu ligger temperaturen på omkring de 45 grader og op af, så der er utrolig varmt hernede. Men vi tæller ned til den danske sommer, som vi ser frem til. Der er i dag d.3/7 23 dage til vi står på flyveren og kommer hjem til jer d.27. Knus fra alle os til alle jer.

Mvh. 4.Deling

 

Uge 25/26

Efter nogle hektiske dage med operation, hvor murphys lov efter alt at betragte trådte i kraft, pakkede vi tidligt om morgenen, d. 22, vores køretøjer med alt vores grej med henblik på at forskyde fra Camp Price til Camp bastion. Vi skulle tidligt afsted for at nå morgenmaden i Bastion og for at være klar til at få overdragelse og erfaring fra sikring/escorte sektionen. Planen gik dog ikke som forventet. Da vi ramte hovedporten i Bastion, ville de amerikanske sikkerhedsvagter ikke lukke os ind. Der var åbenbart gået noget galt i koordinationen, danskerne og amerikanerne imellem, hvilket resulterede i at vi måtte vente 3 timer og et kvarter før vi blev lukket ind. Det betød selvfølgelig, at vi ingen morgenmad fik, og vi måtte løbe lidt stærkere resten af dagen. Dagen blev heldigvis reddet ved gensyn med vores delingsfører, som var kommet tilbage til Afghanistan efter hans ulykke.

Næste dag havde sikring/escorte planlagt en tur ind i TMLT’et, som er det sted står for uddannelse af de afghanske sikkerhedsstyrker. Vi var rundt og se Camp Tombstone, som er en gammel SOF (Special Operation Forces) lejr. En del af vores nye opgave bestod nu i at være Force Protection for det ISAF personel som står for træningen af de afghanske sikkerhedsstyrker. Ydermere fik vi overdraget to MRAP’s (Mine Resistant Ambush Protected vehicle), som vi nu skulle køre i resten af vores tid i Afghanistan. For at vi kunne være nok mand til at køre disse køretøjer startede 4 mand på omskoling hertil.

Søndag d 24. havde vi et foredrag med chef dancon samt samtale med vores delingsfører, hvor vi talte om hvordan tingene var gået mens han havde været i Danmark. Resten af dagen gik med træning, pakning af biler og i det hele taget bare at komme på plads.

Næste dag startede med indøvelse så vores delingsfører lige kunne komme ind i rytmen igen. Det var faldt dog fint sammen med at vores gruppefører (3. Grp.), havde fødselsdag. Det fejrede vi ved at han helt uvidende blev spændt fast på et spineboard – under indøvelse som såret – hvorefter hele delingen samledes om ham for at give ham vand og kanel. Senere var vi til en briefing omkring sikkerhedssituationen, og derefter samledes vi på Kuffen for at spise kage og fejre Kims fødselsdag. Om aftenen havde vi befaling for IRG(internt forsynings kolonne) til Camp Price næste dag.

Den 26. stod vi op kl. 5 om morgenen, gik op og spiste morgenmad og kørte herefter til Camp Price. Opgaven gik ud på at eskortere Transport enheden samt at hente 3 infanteri kampkøretøjer med ind til Bastion. Vi var hjemme lidt over 12, og havde herefter resten af dagen til os selv.

Den. 27. stod dagen i gruppens tegn. Vi havde fået tid indtil kl. 16 til at indøve nødflytning, at pakke og klargøre biler samt at få trænet og hvad vi ellers havde brug for. Kl. 16, blev der givet befaling for næste dags opgave.

Den 28. stod vi tidligt op for at køre til RMTC , som er træningssted for de afghanske rekrutter i vores område. Her skulle vi være Force Protection for ISAF personel, under en ANA parade. Alt forløb stille og roligt, og vi kunne køre tilbage til den danske lejr allerede omkring kl. Halv 12. Om aftenen var der barbeque på Kuffen efterfulgt af feltunderholdning med Sanne Søndergaard og Die Herren. Det blev til en rigtig festlig aften.

Nu er vi på den gode side af en måned til EOT (End of tour). Vi glæder os alle rigtig meget til at komme hjem til jer!

Hilsen 3. grp

 

Uge 24/25

Ingen dagbog, lydindslag eller billeder

 

 

Uge 23/24

Hej med jer alle der hjemme,

Jeg har fået lov til at skrive denne uges dagbog for delingen. Vi har som sagt fået en ny delings fører imens LOB er hjemme i Danmark for at komme sig fra sine skader han fik D. 12 Maj, hans Navn er Brian Ravn og var her nede på Hold 10 som også var fra Livgardens stående styrke 1/I som han overtog fra vores kompagni chef Mads. Han er en rigtig dygtig fører og vi er glade for at vi har fået ham indtil LOB kommer tilbage.

De sidste dage har vi været på et par opgaver ude i ørkenen hvor vi har ligget i bed down location/Beredskabs område hvor vi sover og oplader vores energi igen efter vi har været ude på patrulje. Når vi er ude på patrulje så udover at bruge meget tid på vores opgaver, så bruger vi også tid på at tale med de lokale som bor i de compounds vi sidder i og lege lidt med deres meget nysgerrige børn.

På en af disse patruljer hvor delingen lå i stilling i et compound blev 1. Gruppe beskudt med gevær ild, vi i gruppen klarede det godt, da vi har fået træning i hvad vi skal gøre hjemme i Danmark på de mange øvelser vi har været på.

Udover det har vi brugt vores tid inde i Price på at slappe af efter opgaver, gøre vores udstyr samt biler klar til nye opgaver samt vi bruger tiden på idræt og fælles aktiviteter så som, hockey, volleyball osv. Vi er glade for at være her nede og det arbejde vi laver her nede, trods nogle små uenigheder med hinanden så er det jo meget normalt når man bor så tæt sammen som vi gør her nede.

Til sidst vil jeg sige at vi glæder os til at komme hjem til vores forældre, brødre, søskende, kærester og andre familie medlemmer. Casper Hestehave 1 Gruppe

 

 

Uge 22/23

Ingen dagbog, lydindslag eller billeder

 

 

Uge 21/22

Endnu en uge, og en uge der efterhånden ligner en uge man har set før. Dage i Camp Nice med afslapning, træning og diverse opgaver. Weekenden bød på endnu en operation, hvor vi lavede en lille lejrer i ørkenen, hvorfra vi løste opgaver som checkpoints, patruljer og generel overvågning. Det hele startede med et brag, da vores ingeniørgruppe kørte på en IED i ørkenen.  Et ordentlig skrald, der gav en lille forskrækkelse. Heldigvis var der kun materielskade. Echo (ingeniørgruppen), havde haft en minerulle på bilen, og det var kun den der var ødelagt. Echos bil var i fin stand og kunne forsætte operationen.

Vi fik sikret os at der ikke var flere IED’er lige i nærheden, og så forsatte vi ellers opgaven mens resterne af minerullen blev hentet af bjærgningen. Der er ikke det store at berette om fra denne uge. Der er rigeligt tid i Price til at sove længe, se film og gøre hvad man nu ellers lyster. Det har været lidt en vente uge for os, hvor vi har ventet på svar om fremtidige opgaver og den nye delingsfører. Den nye delingsfører kommer torsdag, det ser vi selvfølgelig frem til.

Det ser ud til at delingen skal splittes op når vi omkring den 23 juni, skal overtage sikringseskorte opgaven i Bastion. Således at der skal to grupper til Bastion og en skal fastholde her i Price. Det er ikke fastlagt hvilke opgaver gruppen i Price skal løse, og hvilken gruppe det skal være.

Forhåbentlig bliver næste uge en uge med en masse svar. Afklaring på hvilke opgaver delingen skal løse i den sidste periode. Hvordan det bliver med en ny delingsfører, og måske også hvornår vi ser LOB igen.

 

 

Uge 20/21

Ferie

 

 

Uge 19/20

10-17 maj i Afghanistan.

En stille og samtidig dramatisk uge i Afghanistan. Vi tog i slutningen af sidste uge fra vores lækre lejr, Price, ud i Ørkenen for at være tættere på det område, som vi skulle Patruljere og lave checkpoints i. En lille opgave, i en stor operation med mange andre.

Nogle af de andre involverede i operationen, var den danske kampvognsdeling. En kampvognsdeling, en ingeniørgruppe, en sanitetsgruppe og så 4. Deling var, hvad vores lejr bestod af. En skræmmende maskine sådan en kampvogn. Noget Jeppe Kjær også måtte sande da kampvognen, om natten i fuld fart bakkede ind i lejren og standsede en meters penge fra hans soveplads.

Dagen efter første overnatning bestod i en patrulje, og en gruppe blivende tilbage for at holde vagt og lave et checkpoint på en lille vej, der gik lige forbi lejren. Patruljen var hjemme ved 12 tiden. Og så var der ikke så meget andet at lave den dag, end at ligge på skjoldet og klargøre til næste dag.

Næste dag var også med Patrulje. En patrulje, der så ud til at skulle blive en stille og rolig en, som de nu plejer at være. Idyllen blev ud af ingenting fuldstændig fjernet, da en vejsidebombe sprang midt i første gruppe og sårede vores delingsfører og signalmand. Nu skulle træningen sætte ind. Alt dét, vi havde lært, skulle nu virke for at begrænse ulykken. Det gjorde det. Alle leverede et rigtig godt stykke arbejde, og vi fik sendt de sårede hurtigt af sted med helikopter.

Da vi senere på dagen kom tilbage til Price, var der mange, der skulle ses til. Alle der havde været tæt på, kom forbi lægen, et langt ”after action reveiw”  hvor hele hændelse blev talt igennem, så alle var helt med på, hvad der var forgået. Alt i alt blev der taget rigtig godt imod os!

De efterfølgende dage var der ikke mange opgaver til os, så der har været lidt ferie her i Camp Price. Det bliver der ikke ved med at være, og vi er også klar til næste opgave. Vores næstkommanderende, Rasmus, tager over som delingsfører, og der er blevet flyttet lidt rundt på opgaver og ansvar inde for ”ledelsen”.

Vores delingsfører, LOB, har det efter omstændighederne godt., og er nu i Danmark. Han håber selv på at han kan være tilbage omkring fire uger. Det håber vi selvfølgelig alle sammen på. Signalmanden, Stefani, er her med os i Price. Han slap med overfladiske skrammer, og er helt klar igen.

 

Uge 18/19

Endnu en uge er gået i Afghanistan. En uge der har budt på overnatning i ørkenen, checkpoints, klargøring, groundmoves og afslapning i Price og en enkelt gruppe liggende klar i Hazrat.

Ugen startede med, at vi måtte overdrage vores dejlige patruljebase Hazrat til 3. Deling. Selvom Hazrat er en lille oase i ørkenen, bliver det nu også meget godt, at komme ind til Camp Nice en periode. God mad, tøjvask og aircondition og ingen vagter er nu bare nice…

Som en del af en større operation kørte vi starten af ugen ud i ørkenen, for derfra, at gå patruljer og lave checkpoints nord for Saidan.  Undervejs skulle vi sætte 50 britiske soldater af i ørkenen. Det var derfor en kæmpe række køretøjer, som vi skulle have med os. Til stor glæde for hundeejerne, så havde briterne to bombehunde med. De var yderst snaksaglige og gjorde stor lykke ved dem som savner hundene derhjemme. Det er en lidt speciel oplevelse at skulle sove i ørkenen for første gang.

Efter en god nat under stjernerne stod dagen efter på patrulje i nordlige Saidan, og derefter frigørelse for 1. Og 2. Gruppe til Price. Mandag var der sågar tid til grill aften med resten af kompagniet. En rigtig hyggelig aften med grill, røverhistorier og alkoholfrie øl. Der  er nu bare noget med de alkoholfrie øl. Men det kan Sander forklarer meget bedre.

Mens vi er i Price skal der ikke være  nogle bekymringer hjemmefra om vi nu får nok at spise. Der er rigeligt! Lige til at blive tyk af. Der er 3-4 forskellige retter at vælge imellem til alle måltid og masser af kager, is chokolade og ander gode sager. Efter at vi er kommet til Price har vi fået mulighed for at veje os. Det har medført det utrolige, at der er blevet brugt meget tid på at sammenligne resultaterne og diskuterer hvor meget større ens overarme egentlig er blevet.

Det har været en stille uge uden så mange opgaver. Der er blevet spillet masser af poker og bagamon, set film, og løftet tunge ting i træningscenteret. Ugens højdepunkt: Gruppefører 3, Søndergaard, mistede de lange lokker i Krags Barbershop, og er nu en igen en flot fyr.

 

Uge 17/18

Søndag d. 29 april var dagen hvor vi skulle flytte lejr, fra Patruljebase Hazrat til Camp price. Efter at have ligget i hazrat i omkring en måned, skulle vi nu ind og være QRF (Quick Reaction Force) og deltage, i den opkommende operation, i Zumbalay. Morgenen brugte vi til at pakke køretøjer og klargøre lejren til 3. deling. Der skulle gøres rent i teltene og i fællesområderne og der var kontrol af det hele, af sanitetsgruppen. Da vi ankom til Price, brugte vi resten af dagen til at pakke ud og finde os til rette i den nye lejr. Det var dejligt endeligt at slippe for madlavning og vagt, men samtidigt skulle man vænne sig til de nye påklædningsbestemmelser, som indebærer lange bukser, støvler og jakke. Selvom pligterne i Hazrat var sure til tider, var de alligevel med til, at få dagene til at gå hurtigere.

Hele den næste dag gik med at klargøre biler og materiel til operationen næste dag. Det var bestemt at 3. gruppe skulle ligge QRF i Hazrat og 1. og 2. gruppe skulle ud og oprette checkpoint nord for Saidan, for at kontrollere al passage til og fra Zumbalay.

Dagen for vores delings første operation startede med at vi kørte 50 brittiske soldater ud i ørkenen, lige syd for zumbalay. Derefter fortsatte 1. og 2. gruppe ud til det sted, hvor vi skulle lave checkpoint og senere lave beddown location. Vores beddown location bestod af en vognborg med vores køretøjer, hvor vi inde i midten havde oprettet vores egen lille lejr, med feltsenge og soldække. 3. gruppe kørte imidlertid til hazrat, og var der i 2 dage for at ligge klar, hvis nogle af vores allierede skulle få brug for hjælp under operationen.

Onsdag d. 2. maj kørte 1. og 2. gruppe tilbage til price, efter at 2. deling havde overtaget checkpointet. 3. gruppe blev i hazrat endnu en dag, for at blive overtaget af 1. gruppe dagen efter. Dette var til stort lettelse for 3. gruppe, da forholdende derude havde været endnu mere primitive end da vi boede derude fast, i og med at vi ingen telte havde at sove i, så vi var nødsaget til at sove oven på PMV’erne og under Cougaren (Pansret personelbil).

Dagen sluttede med en mindeparade i Camp Price, for en falden Britisk soldat. Den danske feltpræst læste nogle ord fra biblen og nogle britiske soldater havde skrevet nogle ord til deres faldne kammerat. Det var en flot gestus, og det var godt at se at hele lejren kunne samles – både danske, britiske og bosniske soldater – og vise deres respekt og medfølelse.

Ellers har vi det godt hernede. Vi savner jer rigtig meget og håber i alle har det godt derhjemme. Mange varme og kærlige hilsner fra 3. gruppe, 4. deling.

 

Uge 16/17

Dagene flyder sammen, men man har efterhånden vænnet sig til, at der ikke er noget der hedder weekend. Det skal selvfølgelig siges: Vi har det godt!

Vejret hernede har været mere omskifteligt end tidligere. Vi havde bla. 4 dages regn, som oversvømmede 1. Gruppes telt, lejren lignede roskildefestivallen og der skulle graves rander og fyldes sandsække i løbet af morgenen. Der gik hurtigt sport i at grave dybe huller og så gik tiden med det. Regnen har også været med til at gøre livet surt for de lokale bønder. Høsten har taget skade af både regn og sygdom i afgrøderne, og derfor skulle fortjenesten ikke være så stor i år.

Det har vi dog ikke kunnet mærke på dem, når vi går vores patruljer. Bønderne virker generelt glade og har ikke noget imod at snakke med os eller byde på en kop te, som nu ikke smager så ringe endda. På det seneste er ANA (De afghanske sikkerhedsstyrker) begyndt at gå rigtig meget forrest, hvilket de gør rigtig fint. Det er positivt at kunne se fremskridt, da de på sigt ikke bare skal gå forrest, men også helt alene.

Tidligere på ugen måtte vi sande, at vi drak lidt mere cola end beregnet. Derfor var det dejligt med et længe ventet ground move til Price, hvor vi købte en god ration colaer. Køretøjerne skulle vedligeholdes og den sidste gruppe måtte blive tilbage i patruljebasen, for at holde vagten.

Og vagt er en stor del af hverdagen. Vi sidder 2 mand, for det meste i 3 timer af gangen. Nattevagterne er de værste, men der er ofte plads til en lur hen ad dagen. Udover vagterne har vi en del pligter i lejren. Diesel skal fyldes på de mange generatorer, affald skal bæres til burnpitten to gange dagligt, køleskabet skal holdes up to date, der skal ryddes op og sanitet holder ugentlige kontroller for at sikre at hygiejnen er i top.

En gang i mellem kommer der post, og når der ligger en pakke på sengen er det næsten helt på højde med juleaften. Intet kan måle sig med en pakke eller et brev hjemme fra. Så lad det blive en skjult opfordring, til at blive ved med at sende. Ligeledes har flere af soldaterne haft god gavn af Radio Ballerup, hvor hilsner kan sendes og billeder kan nydes.

Selvom vi bruger meget tid på at gå, og forberede, patruljer, stå vagt og vedligeholde udrustning, er der også god plads til både at træne, se film og tage sol. Når man tager sol skal man dog være opmærksom på, at solen er kraftig, og at faktor 30 ikke altid er nok i middagssolen. Men så må man jo lære det på den hårde måde.

I går havde vi grillaften, og det var rigtig hyggeligt! En cola er sjældent ringe, men en kold øl havde nok været på sin plads.

Det væske vi dog savner mest, er mælk! Vi er løbet tør for mælk, og det bringer stor frustration i lejren.

Øl må vente til en gang sidst på sommeren, mon ikke vi overlever det savn. Som sagt har vi det godt og vi kan stadig holde hinanden ud. Vi savner selvfølgelig jer der hjemme, men tiden går hurtigt, i hvert fald her i missionsområdet, og snart er sommeren forbi.

 

Uge 15/16 

Vi har efterhånden fundet os rigtig godt til rette her i Hazrat, og er begyndt at sætte rigtig stor pris på den lille primitive lejr. Selvom om maden svinger i niveau, og badet kunne være længere og bedre – er det at fortrække i forhold til støvler, baret og de mange regler i Price.

Dagene går stille og roligt i et passende tempo. Vi har fået gået mange patruljer i vores ansvarsområde Saidan. Patruljerne er for det meste en tur på 5-6 km ud i sumpede marker, over høje mure og tage. Vi har i delingen været rigtig gode til at finde IED’er. 5 har vi fundet nu, og de er alle sammen blevet sikkert destrueret af ANA ammunitionsryddere. Mange har vi fundet, fordi vi har fået tip af lokale i byen. Det er godt tegn på at befolkningen er begyndt at få tillid til os, og ønsker det samme som os. Stabilitet og fred i Saidan.

Der er meget der skal slæbes med på patruljerne. Selvom en aluminiumsstige på 3 meter er meget uhandig at gå med, sammen med alt den anden tunge udrustning, er den uundværlig inde i byen, hvor vi undgår at gå på vejene ved at klatre over murer og op på tage. Også ude i markerne, over de mange vandingskanaler har de gjort sig nyttige som broer. Det hører dog til sjælenheder, at nogle kommer hjem fra patrulje med tørre fødder.

I sidste uge var der også tid til at vi kunne få gjort lejren lidt mere ’nice’. Vi fik slået et nyt telt op og lagt gulv. 3. Gruppe flyttede ind, og nu har alle grupper deres eget telt. Det giver en del mere plads til enkeltmand. Forhåbentlig kommer der også snart aircondition. Det er ved at være tiltrængt, da temperaturen nu ligger på de 32 grader midt på dagen. Og det skulle ikke blive køligere lige foreløbig. Tværtimod.

De sidste par dage, har vi brugt på at få trænet TSE(taktisk sanitetstjeneste for enkeltmand), som vi heldigvis ikke har haft behov for endnu. Men for at holde os skarpe skal den selvfølgelig trænes ofte.

Den 16.april holdte vi en lille parade for at fejre HMD fødselsdag, det var helt rart at se folk i deres ”pæne” tøj og med baret på.

En stor fælles tak for alle de dejlige pakker, der er blevet sendt her ned. De betyder rigtig meget!

 

 

Uge 14/15

Fredag 6. april: Der var ingen tid til hygge og afslapning for os denne fredag. Vi var befalet på patrulje sammen med vores sammenarbejdspartner, den afghanske hær. Vores opgave bestod i at sikre området, så ANA(Afghan National Army) kunne gå en selvstændig patrulje i et sikret område. Som sædvanlig skulle vi krydse utallige marker og åer på vejen derop. Men lærer dog hurtigt at sætte pris på en hurtig dypper i en kold å en den varme sol. Når vi går på patruljer, så er vi enten våde af at gå igennem åer eller af sved. I udkanten af Saidan by, fandt vi en IED. ANA besluttede at tage affære og bortsprængte selv IEDen. Skønt med arbejdsivrige samarbejdspartnere. Resten af patruljen forløb stille og roligt. Aftenen blev brugt på at tale dagen igennem og klargøring af patruljen dagen efter.

Lørdag 7. april : Vi skulle på patrulje til saidan. Dagen startede kl ca. 0630 for at klargøre de sidste ting inden afgang.  Vi skulle have en special uddannet Afghansk enhed med, som vi skulle arbejde sammen med.  Solen stod højt på himlen da vi klargjorde os til at gå. Temperaturen ville stige til ca 32 grader i løbet af dagen. Opgaven lød på at vi skulle undersøge et par mistænkelige compounds for at se om vi kunne finde våben eller sprængstoffer.  Efter at vi kom til Saidan, som er en god gåtur på ca. halvanden km begyndte vi opgaven. Vejen dertil er fuld af opiumsmarker som er den store lokale indtægtskilde. Vi fik undersøgt de første par steder uden gevinst. Da vi kom til det sidste sted fandt en af vores sweepere et kabel begravet i jorden. Vi trak bort fra området og dannede cordon(afspærring) om området mens vi ventede på at de afganske mineryddere skulle dukke op. Imens dette skete fandt vi yderlig en IED ganske kort fra den første, som vi havde fundet .Børnene i byen er meget nysgerrige og dukkede hurtigt op for at se havde vi lavede. De vil meget gerne have kuglepinde og kager fra os, men vi må ikke give dem noget. Efter en rum tid ankom mineryddere og bortsprængte IEDerne. En rigtig god patrulje med stort udbytte.

Søndag 8. april: Endnu engang skulle vi på patrulje sammen med ANA. Det blev en rigtig god patrulje. Der var meget roligt i området og vi fik nogle gode samtaler med de lokale. De er glade for vores tilstedeværelse hernede og vil gerne hjælpe os. Men de er stadig bange for Taliban. Så kontakten med dem skal helst foregå indenfor i deres compounds, som er omkranset med høje murer.

Mandag 9. april: Endnu en dag, endnu en patrulje. Delingens skulle ligge sig i stilling inde i byen og herefter lade ANA gå patrulje igennem byen støttet af delingen. I forbindelse med at Delingen var ved at gå i stilling kom en ældre herrer hen og advarede os om at der var en IED der hvor vi gerne ville i stilling. Hurtigt, fik vi afsøgt området og fandt en nedgravet kabel. Endnu engang tog ANA sagen i egen hånd og fik hentet en traktor, så de kunne bruge dens batteri til at sprænge IEDen. Da alle var på sikker afstand blev IEDen bortsprængt. Enkelte fra delingen, blev dog ramt af små sten fra sprængningen. Det er godt at vi har hjelm og briller påJ. Efter denne hændelse påbegyndte vi hjemmarch fra området. Det er altid god at samarbejde med ANA. De kender området godt og har en meget god forståelse for de lokale.

Tirsdag 10. april: Den dag havde de fleste fri undtagen 3. gruppe som skulle bringe og hente nogle folk i Camp price. De kørte kl 1700 og var Ca. fremme kl 1800. Det gode ved at komme til price er at man kan få god mad og få handlet i den lokale shop. Der var ved at være lav beholdning af cola ude i den lille lejr som vi bor i, så derfor havde gruppen handlet ind, så der igen var forsyninger. Efter at have spist og handlet, gjorde de klar til at vende hjemad. De kom til Hazrat ca. kl 22.

Onsdag 11. april: Efter at vi havde fri tirsdag var det igen blev tid til patruljetjeneste. Stort set hele delingen var ude at gå, nogle gik med ANA og andre gik selv. Dagens patrulje var en af de korte af slagsen så derfor var der tid til at slappe lidt af efter dagens strabadser.  3. gruppe holdte filmaften for dem der havde lyst,  hvor der blev set Fidibus.

Torsdag d. 12. april: Dagen stod på vedligeholdelse og opsætning af telt. Teltet skulle bruges til 3 gruppe så alle grupper har deres eget telt. For førhen var der 12-14 personer i et telt, og det er trænge vilkår selvom man er soldat.For at få teltet op skulle vi flytte hele vores fitness center. Det meste af morgenen gik med at få det flyttet. Efter frokost fik vi så sat teltet op. Derefter gik dagen med forskellige gøremål.

 

 

Uge 13

29. Marts: En flok spændte men trætte soldater stod op til en hektisk morgen hvor det sidste skulle pakkes på bilerne og alt skulle gøre klar til vores første ”Ground move” hernede, turen gik til PB (Patrole Base) Hazrat. Første etape var turen fra Bastion til Mob Price den dansk, britisk og bosniske lejr. Selvom vi havde befundet os i Afghanistan i 8 dage, havde vi ikke den fjerneste idé om hvordan selve landet så ud.

Det første vi lagde mærke til da man kom ud af porten, var en enorme størrelse på JOB (Joint operation base) Bastion, man kunne virkelig få en fornemmelse af den mindre storby som lejeren udgør, når man fik den på afstand. Arealet af Campen svarer til størrelsen på Amager. Vi kørte gennem ørkenen og op på Highway One, ringvej som går gennem de fleste provinser i Afghanistan og er den primære handelsvej i landet. Afghanerne har en lidt alternativ tilgang til trafik sikkerhed og fik vores kørere og vognkommandører sat på prøve, men vi kom sikkert frem til MOB (Main operation base) Price. Førerne tog straks af sted med 3. DEL fra price for at kunne gå en overdragelses patrulje med dem i området omkring Hazrat. Os andre dødelige, havde fem timer vi skulle have til at gå i Price, vi fik en introduktion til lejren, og prøvet det legendariske cookhouse i lejren og fik hilst på mange af folkene fra kompagniet.

Vi kørte igen ud på Highway one mod Hazrat, vi skulle igennem Gereshk by, en stor handelsby i vores område med omkring 20.000 indbygger. Det var interessant, at se de mange folk i basaren og den store Helmand flod som løber igennem byen.

Vi ankom til Hazrat og fik overdraget vagten så 3. del kunne komme til Price. En enkelt gruppe blev for at dele deres erfaringer med os. Vi fik teltene vi skulle overnatte i, mens enkelte stod på vagt natten igennem.

30. Marts: Hazrat lejeren er bygget op af Hesco Bastion den har vagttårne (Sangarer) til at beskytte den, vi har adgang til frisk mad, og hvis vi rationerer lidt kan vi spise godt hver dag ellers må man ty til feltrationer. Det er mere primitivt herude, toilet og bade faciliteterne er lidt simplere end i de store lejre, hvis man vil have et brusebad, ligger man en pose vand i solen, hænger den i en krog og åbner for ”sluserne”.

I så lille og primitiv lejr er hygiejnen vigtig, alt skrald sorteres og hænderne sprittes konstant af. Vi brugte det meste af dagen på at komme på plads, og briefinger omkring terrænet og de lokale omkring Hazrat. Vi ligger i lejeren med vores kompagnichef og hans folk, en gruppe motér folk, ingenører, finskytter, tolke, sanitet, og soldater fra Afghan National Army, som vi arbejder tæt sammen med.  Hver aften står en ny gruppe for aftensmaden, vores første gang i dag skuffede vi desværre og vi lovede, at næste ville den få en kulinarisk oplevelse af dimensioner.

Om aftenen havde folk travlt med at få lidt kontakt til de pårørende i dk, i Hazrat er to telefoner, og fire pc’er med internet adgang stillet op i velfærdsbunkeren.

31. Marts: Dagen for vores første patrulje. Vi fik befaling lige efter morgenmad, som for de flestes vedkomne bestod af cocopops eller guldkorn med langtidsholdbar letmælk og et glas grapejuice, vi gik straks i gang med de mange forberedelser som skal gøres inden en patrulje. Vi skal have forberedt alt vores udrustning, manøvrerne bliver gennemgået i detaljen så alle er med på klumpen, vi indøver alt hvad der kan opstå af uforudsete forhindringer, sørger for at drikke rigeligt og spise godt.

Patruljens formål var at tilvænne os til terrænet og et par folk fra 3. del gik med for at overdrage deres erfaringer. Patruljen var i en fredelig del af området og stemningen hos de lokale var overordnet positiv, dog blev der set skævt til os når vi gik igennem deres marker. Delingsføreren fra 3. del, havde tabt et får i volleyball mod ANA, så han fik købt et af den lokale leder og det stakkels kræ blev slæbt tilbage til lejeren. Alt i alt en god patrulje med mange læringspunkter.

Under vores After action Review, gennemgik vi dagens oplevelser og talte om hvad vi kunne have gjort bedre og hvad vi gjorde godt. Motér drengene stod for aften maden, Kylling, to slags kartofler, sovs og salat med dressing.

Resten af ugen har været travl. Vi skulle deltage i en kompagni operation i området. Hensigten var at skabe ro i området, så Afghan national army kunne gennemfører selvstændige patruljer i området. Mere om dette i næste uge.

 

 

Uge 12

Forberedelsesuge i Camp Bastion

Sent onsdag aften landende vi så i Camp Bastion. En lang flyvetur, der blev gjort lidt længere af tidsforskellen på 3,5 time. Pludselig var klokken 0200 før vi havde en seng og var putteklar

Figure 1 1 GRP’s telt. Der er i aircondition og madrasser i teltene. Det er selvfølgelig ikke som hjemme i egen seng, men der er god mulighed for en god nats søvn.

Dagen startede derefter 0700, en dag der stod på klargøring af udrustning, TSE (taktisk sanitetstjeneste for enkeltmand), indskydning af geværer og efterretningsbriefing.

Figure 2 Volleyball banen foran indkvarteringsteltene. Der er i den danske lejr i Bastion også udendørs og indendørs træningsfaciliteter, en lille fodboldbane og et telt med spindingcykler og løbebånd.

 

Cafeteriet, Cookhouse, er også voldsomt stort. Hver aften kan man vælge mellem mindst 6 forskellige varme retter. Derudover, er der et stort desserte bord, men alt hvad hjertet kan begærer af søde sager. Hvis vi skal være her meget længere, er der en fare for at vi bliver tykke.

Figure 3 Der er en del ventetid under den suplerende uddannelse, så der også tid til at “buffe den”. Her er det Hausted og Berdiin der får sig en morfar.

Vi har fået en god supplerende uddannelse i Bastion. Vi har blandt andet været forbi Briterne og få forhold overfor vejsidebomber(IED). Vi er blevet rutineret i hvordan man skal bevæge sig og kæmpe i coumponds, de bygninger som de lokale bor i.

Figure 4 Bastion ligger midt i Ørken. Det tog os et kvarter at komme fra vores ende af lejren og ud til skydebanen. Hele vejen rundt – ørken så langt øjet rækker.

Nu er den første uge så ved at være gået, og der går ikke længe så ruller vi ud af Camp Bastion og kører til en patruljebase. Der er ingen tvivl om, at vi alle glæder os til at komme i gang med arbejdet. De sidste par indøvelser har siddet lige i skabet. Vi er så klar som vi skal være. Nu skal vi lige have helt styr på vores helt nye køretøjer, som ind til videre har været et rigtig positivt bekendtskab, og så er vi fuldstændig klar til at løse vores opgaver.

Med venlig Hilsen

4 DEL.