Get Adobe Flash player
RB Sponsor
RB Netradio
Radio Ballerup Netradio 24/7 365 dage om året.

Winamp, iTunes Windows Media Player Real Player QuickTime

-----
På RB idag

Indslag fredag d. 20. juli:

Bestyrelsesmedlem Peter Krastins er med i foreningen Støt Soldater & Pårørende. Radio Ballerups kontakt til denne forening dukkede op, da foreningen har modtaget støtte fra 650 soldater, som fornyeligt deltog i DanCons 25 km lange march i Afghanistan. Alle soldater betaler et beløb for at deltage og overskuddet fra denne lange march i svedende varme, 35 grader! blev doneret til foreninngen. Peter Krastins fortalte bla., at de som nye fremtidige tiltag vil have større fokus på at støtte børn af soldater, som ofte er oversete i familiens savn, når far er eller mor er udsendt.

Gør en forskel, bliv medlem af Støt Soldater & Pårørende. Som medlem er du med til at gøre det muligt for foreningen at hjælpe sårede soldater og deres pårørende. Din støtte gør en stor forskel. Se mere på deres hjemmeside www.ssop.dk

 

Indslag fredag d. 13. juli:

Klinikleder og psykolog Jimmi Andreassen fra Militærpsykologisk afd. hos Veterancentret gav fra et fagligt synspunkt gode råd om, hvordan man som pårørende og ven bedst muligt hjælper en hjemvendt soldat med at komme ind i den daglige rytme igen. En hjemvendt soldat kan, hvis behovet opstår, få hjælp fra bla. Veterancentret, både via deres tlf. linie, hvor man iøvrigt godt kan være anonym, og fra et panel af fagligt uddannede personer. Se mere på deres hjemmeside http://veteran.forsvaret.dk/Pages/forside.aspx.

 

Indslag fredag d. 6. juli:

Soldat Tanja Maria Pedersen var den hemmelige gæst denne fredag. Maria er en frisk pige, som i skrivende stund er en del af det frivillig security team på dette års Roskilde Festival. Maria var i sidste efterår udstationeret i Libanon og fortalte om nogle af de mange ting, hun har lært ifbm. hendes job som soldat. Derudover gav Maria gode råd til de pårørende og venner, som snart får deres kære hjem igen. Gode råd om at give soldaten plads til at lande i de hjemlige og trygge omgivelser – soldaterne går fra battlemind til homemind – og det kræver i en periode ro og plads. Og som Maria sagde: “at vi er stille og sætter os i et hjørne skal ikke opfattes som et tegn på, at vi har det dårligt. Blot at vi lige skal lande og vænne os til at være hjemme igen”.

Hør interviewet på vores hjemmeside www.radioballerup.com under datoen 6. juli/time 1. Indslaget er på ca. 16.45.

 

Indslag fredag d. 29. juni:

Radio Ballerup talte denne fredag med Ulla Thorbjørn Hansen, som er feltpræst og sognepræst ved Roskilde Domkirke. Ulla’s idé er, at hun v.h.a. dukkerne Alexander og Josefine ca. en gang om ugen vil skrive hilsner og historier fortalt i børnehøjde på soldaterportalen (se det fine billede under fanen “billeder”. Dukkerne vil komme med rundt til de forskellige enheder og gennem dukkernes dialog med soldaterne og det, de oplever, vil hun fortælle historier fra dagligdagen. Dukkerne er gode til at stille spørgsmål om svære emner. 

Læs mere om Alexander og Josefine på: http://forsvaret.dk/HOK/Nyt%20og%20Presse/ISAF/Pages/Soldaterdukkerfort%C3%A6llerb%C3%B8rnomAfghanistan.aspx 

 

Indslag fredag d. 22. juni:

Henriette E. Møller blev uddannet fra Forfatterskolen i 2002. Hun slog sit navn fast som forfatter allerede med romandebuten ”Jelne”, for hvilken hun modtog Statens Kunstfonds 3 årige arbejdslegat, Munch-Christensens Kulturlegat samt Danske Banks Debutantpris på Bogforum i 2007. ”Jelne” er sidenhen udkommet i Tyskland og i Holland. Året efter udkom hendes anden roman ”Kaiser”, der er en selvstændig fortsættelse af ”Jelne”. 

I år udkom romanen ”Danskerheld”, der handler om en gruppe danske soldater, der er udstationeret i Irak. Hun har ladet sig inspireret af samtaler med danske soldater, og det er en psykologisk skildring af unge mennesker med krigen og dens håbløshed og kedsomhed som bagtæppe. Se mere på Henriettes hjemmeside:

http://www.forfatterforedrag.dk/flx/foredragsholdere/henriette-e-moeller-foredrag-eget-forfatterskab/?gclid=CKbK59HU7LACFULxzAodS0Gmvg

 

Indslag fredag d. 15. juni:

Oberstløjtnant Michael Engholm har været soldat i snart 30 år. Lige nu er han tjenestegørende ved NATO Allied Command Transforation i Norfolk USA. Dette er NATO's strategiske planlægningsstab, der har til opgave at være NATO's udviklingsafdeling  med opgaven at se 20 år frem, og på baggrund af politiske guidelines, at rådføre NATO-landende om hvordan det skal skrue deres fremtidige kapaciteter sammen, for at kunne leve op til alliancens fælles målsætninger. Michael er ansat som Miltary Assistant til den danske general i HQ. Michael fortalte bla. om forskellen på at arbejde helt i front på patrujler i Afghanistan til det nuværende job i USA som er af strategisk art. 

 

Indslag fredag d. 8. juni:

Familienetværket:

På nuværende tidspunkt tæller antallet af soldater, der har været i international tjeneste, mere end 100.000, og tallet er stadig stigende. Det betyder, at der i fremtiden vil være flere og flere familier og pårørende, der berøres af den internationale tjeneste.

Familienetværket blev opmærksomme på, at international tjeneste i mange tilfælde kan få konsekvenser for de familiemedlemmer, som bliver tilbage. Radio Ballerup talte med Formand for Familienetværket Michael T. Jensen. Michael fortalte om Familienetværkets historie samt om den Gule Sløjfe. Læs mere om dem, om deres historie og deres produkter på: www.stotvoresoldater.dk og på www.familienetvaerket.dk/portal/Velkommen

 

Indslag fredag d. 1. juni

 

Veterancentret så dagens lys i oktober 2011. Veterancentret er din indgang til viden, støtte og netværk før, under og efter en udsendelse. Både hvis du er soldat, veteran eller pårørende.  Centret dækker hele landet og har tavshedspligt. Du kan altid komme i kontakt med centret ved at ringe på: 72 163400. Læs mere om deres tilbud og opgaver på: http://veteran.forsvaret.dk/Pages/forside.aspx. Presse- og kommunikationschef Andreas Reckeweg Godfrey var i studiet for at fortælle mere om centret. Radio Ballerup vil løbende holde kontakt med Veterancentret, så vi kan blive opdateret på deres mange gode og spændende tilbud!

Fredag d. 25. maj: ingen Soldaterradio grundet ferie.

 

Indslag fredag d. 18. maj:

Den hemmelige gæst denne fredag var Heidi, som har været i Afghanistan med hendes bombehund Alfred. Alfred er en 4 årig, meget kælen cockerspaniel. Heidi fortalte lidt om hendes tur med Alfred til Afghanistan, samt om hvordan man træner en bombehund. Heidi er i dag fuldtids hundetræner i Danmark. Se omtalen af interviewet på Flyvevåbent Air Force Training Center’s hjemmeside www.aftc.dk

 

Indslag fredag d. 11. maj:

Borgmester i Ballerup Kommune var denne uges hemmelige gæst. Ove E Dalsgaard har siddet 31 år på borgmesterstolen og er den længstsiddende borgmester i Danmark. Gennem sit lange virke har han også haft kontakt til Jonstrup Lejren i Værløse, og han har sågar modtaget en fortjenstmedalje for hans støtte til bl.a. Hjemmeværnet. OED sendte en varm tanke til soldaterne med håbet om, at deres forebyggende arbejde i Afghanistan vil bære frugt og hjælpe den afghanske befolkning.

 

Indslag fredag d. 4. maj:

4. deling fortalte i deres dagbog, at en britisk soldat var faldet, og at de havde været til mindeparade for at ære soldaten. Vi ringede til Sognepræst Henriette Ringgaard fra Skovlunde Kirke, som gav et bud på, hvordan man kan takle sådan en situation – bl.a. ved at udtrykke sin sorg og huske på alle de gode minder. Dejlige Joan Ørting, som denne fredag var den hemmelige gæst forklarede også (selvom hun var stærkt påvirket af den kommende fuldmåne :mrgreen: ) at kommunikation – dét at tale åbent sammen – i den grad er med til at lindre sorgen. 4. deling fik en stor hilsen fra Joan, som jo for et års tid siden, var på besøg hos soldaterne i Afghanistan. Det var en dejlig oplevelse fortalte hun!

 

Indslag fredag d. 27. april:

Bubber gav i fredags et kærligt pust til de pårørende, og en kæmpe hilsen til soldaterne. Du kan høre hans hilsen i første time af SR (ca. kl. 16.45). Find alle udsendelserne under fanen Soldaterradio og derefter programmer.

Vi lovede også teksten til Elefantens Vuggevise – der er nogen, som skal øve sig 😉

Elefantens Vuggevise

Nu tændes der stjerner på himlens blå,   halvmånen løfter sin sabel.   Jeg våger at ikke de slemme mus   skal liste sig op i din snabel.   Sov sødt lille Jumbo, og visselul,   nu bliver skoven så dunkel.   Nu sover tante, den gamle struds,   og næsehornet, din onkel. Nu kalder i søvne den vilde gnu   i krattet af store lianer,   og aber synger sig selv i søvn   i vugger af grønne bananer.   Sov sødt lille Jumbo, dit lille pus!   Slet intet, min ven, skal du mangle.   I morgen får du en kokosnød,   og den skal du bruge som rangle. En zebra tager sin natdragt på   med sorte og hvide striber.   Et flyveegern med lådne ben   sidder i mørket og piber.   Sov sødt lille Jumbo, nu er du vel mæt?   Du kender ej husmodersorgen.   En lille plantage på tusinde rør   dem skal vi ha´ syltet i morgen!   Hør, tigeren brøler sin aftensang   og spejder mod alle kanter – Ved vadestedet  – med slebet klo,   der lister den sorte panter.   Sov tyst lille Jumbo, dit lille myr,   din nuttede lille rødbede.   Du bad mig fortælle et eventyr – nu sover du sødt allerede.

Indslag fra fredag 20. april:

  • Kok Keld Juncker gav gode råd vedr. tilbedredning af ged. 4. deling er velkommen til at kontakte Keld, hvis I mangler madlavnings fif. (junkers@hotmail.dk) Se opskrifterne herunder:

Gederyg stegt på grill eller i ovn.

  • 1 gederyg ca. 1½ kg
  • 3 spk. hakket persille
  • 2-3 fed hvidløg revet på råkostjern
  • 1 løg i grove tern
  • 1 gulerod i skiver
  • 1-2 laurbærblade
  • 1 kvist citontimian
  • 1 kvist mynte.

Ryggen ridses, fileterne løsnes fra benet, og kødet gnides med persille, hvidløg og salt/peber. Ryggen lægges i en bradepande, sættes i ovn ca. 225 gr. varm eller mi grill med låg – brunes i ca. 15 min. Derefter tilsættes de andre ingredienser. Tilsæt ca. ½ l. vand – steg videre i ca. 1 time ved ca.  160 gr. Kødet skal hvile i ca. 15m under staniol. Serveres med stuvede kartoler eller mos.

 

Gedekølle med bambusskud og nudler.

600 gr. gedekølle strimles og marineres med soja og hvidløg, karry, olivenolie. Det brunes på en meget varm pande ca. 2-3 min. Tilsæt 100 gr. bambusskud, 100 gr. rød el. grøn peber, 250 gr. tomater og smag til med karry og sojasc. salt og peber. Brunes igen i ca 2-3 min. Serveres med nudler.

Begge opskrifter er til ca. 4-5 personer. Bonne appetit!
Indslag fra fredag 13. april:

 

  • Operation skriv hjem (OSH) er et 100% privat, frivillig og ulønnet projekt, som blev startet for knap 2 år siden. De frivillige har indtil dato kreeret 15.000 smukke postkort. Hvert kort er unikt. Kortene sendes ned til soldaterne, som så kan vælge dét kort, som de synes passer til deres kære. Radio Ballerup talte med formanden og initiativtageren Charlotte Johansen. Se mere om OSH på deres hjemmeside: www.operationskrivhjem.dk – de kan sagtens bruge flere frivillige!